Nye muligheder og vilkår for kontanter

Sparekassen har pr. 1. november 2021 indgået et samarbejde med Kontanten, der er et landsdækkende netværk af pengeautomater og døgnbokse. Kontanten overtager samtidig håndteringen af kontanter for vores kunder, og derfor skal du som erhvervskunde have en aftale med dem, hvis du skal sætte penge ind eller har brug for byttepenge. Herunder kan du læse mere om både muligheder og vilkår.

Hvordan sikrer jeg, at jeg også efter 1. november kan aflevere kontanter?

Du skal indgå en aftale med Nokas, der driver Kontanten. Dermed får du adgang til døgnbokse og automater i hele landet. Du opretter en aftale her: nokas.service-now.com/customer_enrollment. Du skal oprette aftalen inden 1. oktober, så vi er sikre på, at alt er på plads inden 1. november.

Skal du have flere lokationer på aftalen, er det en god ide at have alle adresser, kontaktpersoner, og kontonumre klar, inden du går i gang.

Når du skal oprette dig, skal du bruge NemID Erhverv. Hvis du ikke allerede har det, kan du få det her: nemid.nu/dk-da/erhverv

Hvad gør jeg med byttepenge?

Når du har en aftale med Kontanten, kan du bestille dem på deres hjemmeside og få dem udleveret i de fleste af vores afdelinger. Vær dog opmærksom på, at det kan tage op til to uger at få dem leveret. Du kan se en liste over afdelinger med byttepenge og mønttæller her:

Byttepenge

Hvad koster det?

Prisstrukturen er anderledes hos Kontanten end i Sparekassen. For nogle vil det være lidt billigere og for andre lidt dyrere. Deres aftaletyper og priser finder du her: nokas.dk/produkter/indbetalingsservice

Hvor kan jeg aflevere penge?

Du kan se en liste over Kontantens døgnbokse og automater her: www.nokas.dk/produkter/kontanten

Hvad sker der, hvis jeg ikke indgår en aftale med Kontanten?

Det vil betyde, at du ikke har adgang til en døgnboks. Du vil fortsat kunne indbetale i Kontantens automater, men det vil koste 130 kroner pr. gang og påbegyndt 30.000 kroner. Derfor anbefaler vi, at du indgår en aftale, også selv om dit behov ikke er stort.

 

Tag med til håndboldlandskamp og besøg VIP fanzone

Kundearrangement

Oplev det rød-hvide fællesskab

Det bliver et brag af en håndboldfest, når det danske kvindelandshold møder Schweiz på hjemmebane i Randers 1. oktober. Vi har netop fået mulighed for at invitere alle vores kunder med til landskamp og VIP fanzone til en attraktiv pris. Det er både for børn og voksne.

Sparekassen Kronjylland slukker for lyset, men ikke for kundernes tryghed

Nyheder

Vi slukker for lyset, men ikke for kundernes tryghed

Fra 19. september slukker vi al unødvendigt lys i vores afdelinger for at sænke energiforbruget. Vores kontantautomater vil dog fortsat være oplyste, så vores kunder trygt kan benytte dem.

Bolig forberedelse

Åbningstider

Nye åbningstider fra 3. oktober 2022

Vi justerer vores åbningstid en smule. For dig betyder det, at din afdeling ikke længere har åbent til klokken 17.30 om torsdagen. Til gengæld har du større mulighed for at holde møde med din personlige rådgiver, når det passer dig.

Sparkron Flag

Nyheder

Renteændring - fjerner negative renter på erhverv

Sparekassen Kronjylland var blandt de første til at fjerne negative renter på indlån for private, og nu fjerner vi dem også på erhverv. Fra 1. oktober vil renten på erhvervsindlån være 0 procent.