Djurssommerland16x9

covid-19

Djurs Sommerland slog dørene op seks uger forsinket

I Nordens største sommerland, Djurs Sommerland, har de længe trippet efter at skyde sommersæsonen i gang.

På grund af COVID-19 har de måttet væbne sig med tålmodighed.

Den aktuelle situation i Danmark ændrer sig hele tiden, og det har været udfordrende for Djurs Sommerland at navigere i.

- Vi har hele tiden skullet - og skal fortsat - forholde os til den aktuelle situation. Samtidig er der et stort arbejde forbundet med at skulle åbne op for en ny sæson. Der har været mange forberedelser - både i forhold til vedligehold af forlystelser og planlægning og klargøring af parken, så den visuelt tager sig flot ud. Derudover har COVID-19 skabt en del uvished og nye restriktioner, vi også skulle forholde os til, fortæller Henrik B. Nielsen, administrerende direktør i Djurs Sommerland.

Gentagende udskydninger af sæsonåbningen i Djurs Sommerland skabte også udfordringer for både parkens sæsonmedarbejdere og fastansatte medarbejdere.

- Oprindeligt havde vi planlagt, at vi skulle åbne 2. maj. Da vi fik at vide, at vi ikke måtte åbne, sendte vi nogle kollegaer hjem på kompensationsordning. Eftersom genåbningen blev udskudt igen, har vi været nødsaget til at sende medarbejdere hjem og tilbagekaldt dem flere gange. Med 650 medarbejdere har det givet nogle udfordringer i forhold til ansættelser og vagtplaner, men vi har forsøgt at navigere i det, så godt vi kunne, siger Henrik B. Nielsen.

En forsvarlig genåbning

Til stor glæde for både medarbejdere og gæster kunne Djurs Sommerland genåbne parken 11. juni. Djurs Sommerland har sammen med andre forlystelsesparker i Danmark arbejdet på en plan for en forsvarlig genåbning af forlystelsesparkerne i Danmark.

- Vi har været i tæt kontakt med myndighederne herunder Erhvervsministeriet, hvorfra vi også har fået nogle retningslinjer, som vi skal efterleve. Parkoplevelsen minder for gæsterne meget om tidligere år, men vi skal som park sørge for, at gæsterne holder afstand og spritter hænder. Det skal være en sikker oplevelse for både gæster og personale, slår Henrik B. Nielsen fast.

Djurs Sommerland råder over et stort areal, så der er rigeligt med plads til, at både gæster og medarbejdere kan holde den krævede minimumsafstand. Det øgede fokus på at skabe en god og tryg oplevelse har i høj grad smittet af på gæstetilfredsheden.

- Genåbningen var meget vellykket. Vores gæster har været glade for, at Djurs Sommerland er åbnet igen, så gæstetilfredsheden er rigtig høj. Derudover måler vi på gæsternes tilfredshed med de COVID-19 tiltag, vi har gjort i parken, og dem er de også rigtig tilfredse med, fortæller Henrik B. Nielsen.

Forlænger sommersæsonen

Bag den store begejstring for langt om længe at have skudt sommersæsonen i gang kan der dog også spores en vis ærgrelse over de konsekvenser, som de seks ugers ufrivillig nedlukning har medført.

- Vi gik glip af en rigtig god måned, selvom vi kun havde planlagt at holde parken åben i weekender og på helligdage. I perioden, hvor vi var nødsaget til at holde lukket, skulle vi have haft 100.000 besøgende gæster, fortæller Henrik B. Nielsen.

Den forsinkede sæsonåbning gør, at Djurs Sommerland har valgt at forlænge sæsonen i den anden ende. Oprindeligt var planen at lukke parken 13. september, men sæsonen forlænges med de to sidste weekender i september.

 

Tag med til håndboldlandskamp og besøg VIP fanzone

Kundearrangement

Oplev det rød-hvide fællesskab

Det bliver et brag af en håndboldfest, når det danske kvindelandshold møder Schweiz på hjemmebane i Randers 1. oktober. Vi har netop fået mulighed for at invitere alle vores kunder med til landskamp og VIP fanzone til en attraktiv pris. Det er både for børn og voksne.

Sparekassen Kronjylland slukker for lyset, men ikke for kundernes tryghed

Nyheder

Vi slukker for lyset, men ikke for kundernes tryghed

Fra 19. september slukker vi al unødvendigt lys i vores afdelinger for at sænke energiforbruget. Vores kontantautomater vil dog fortsat være oplyste, så vores kunder trygt kan benytte dem.

Bolig forberedelse

Åbningstider

Nye åbningstider fra 3. oktober 2022

Vi justerer vores åbningstid en smule. For dig betyder det, at din afdeling ikke længere har åbent til klokken 17.30 om torsdagen. Til gengæld har du større mulighed for at holde møde med din personlige rådgiver, når det passer dig.

Sparkron Flag

Nyheder

Renteændring - fjerner negative renter på erhverv

Sparekassen Kronjylland var blandt de første til at fjerne negative renter på indlån for private, og nu fjerner vi dem også på erhverv. Fra 1. oktober vil renten på erhvervsindlån være 0 procent.