Kompetent rådgivning med udgangspunkt i din situation

Tag godt hånd om generationsskiftet

 

Et generationsskifte eller ejerskifte der planlagt og tilrettelagt i god tid, er bedre for den nye ejer, for virksomhed og for den (snart) tidligere ejer.

Med rådgivning om generations- og ejerskifte får du sparring om, hvordan du kan gøre din virksomhed generations- eller salgsmoden. Du får også mulighed for at optimere salgsværdien af din virksomhed og får drøftet forskellige finansieringsmuligheder i forbindelse med generations- eller ejerskifte.

Dit udbytte er, at du:

  • får drøftet muligheder for at gøre din virksomhed mere klar til generations- eller ejerskifte
  • modtager sparring om, hvad den rigtige pris er for din virksomhed
  • får forslag til, hvordan den optimale finansiering kan sammensættes

Fakta om generationsskifte

Undersøgelser har vist, at mange elementer kan blokere for et vellykket generations- eller ejerskifte. Nogle af de elementer, der oftest femhæves, er manglende parathed eller muligheder for at fremskaffe finansiering.

Det kræver viden og tid at gennemføre et vellykket generationsskifte, og der skal træffes en række vigtige beslutninger. Beslutninger, som de fleste virksomhedsejere typisk kun står over for én gang i livet. Det er derfor vigtigt, at du sikrer dig professionel rådgivning om ikke blot de juridiske og skattemæssige forhold, men også det finansielle aspekt.

I Sparekassen har vi specialiseret os i at yde rådgivning om generationsskifte og sammensætte finansieringen, så den passer til din virksomhed.

Værdien af din virksomhed

Når du generationsskifter inden for familien, har du ofte et ønske om at tilgodese dig selv, din virksomhed og dine børn. Dette sammenfald af interesser betyder, at du har brug for at rådføre dig med eksterne sparringspartnere. Vi er vant til at håndtere sådanne situationer, og vil derfor også gerne være med til at rådgive dig.

Når der generationsskiftes uden for familien, har køber og sælger modsatrettede interesser. Sælger ønsker en høj pris og betaling her og nu.

Køber har derimod ofte ikke den fornødne egenkapital og ønsker derfor, at betalingen sker over længere tid. Sælger og køber er sjældent enige om virksomhedens værdi. For at generationsskiftet kan gennemføres, kan det være nødvendigt for køber med lån fra eksterne långivere, eller at sælger i en periode lader en del af salgssummen blive i virksomhed.

 

 

Aktuelt lige nu

Privatkundetilfredshed

Nyheder

Danmarks mest tilfredse privatkunder - for tredje år i træk

- Tilfredse kunder er vores vigtigste strategiske mål. Derfor er vi utroligt glade for, at netop vores kunder er de mest tilfredse – ikke mindst, når det nu har været tilfældet tre år i træk, slår vores adm. direktør Klaus Skjødt fast.

Lokal støtte

Lydmixer og scenelys til spillestedet Gnisten

Nu kan musikken igen spille for fuld udblæsning på Gnisten i Ry. Spillestedet har nemlig fået støtte til musikudstyr fra Sparekassens gavefond. Ud over scenelys går donationen til en længe ventet lydmixer, der skal sikre en god lydkvalitet under koncerter.

400 meter til nærmeste hjertestarter

Nyheder

Nye hjertestartere sikrer, at hjælpen altid er tæt på

Der må maksimalt være 400 meter til den nærmeste hjertestarter fra én af Sparekassen Kronjyllands afdelinger. Sådan lyder beslutningen, der har fået Sparekassen til at investere i syv nye hjertestartere.

Nyheder

Er skattefri udbetaling af efterløn en god idé for dig?

I denne tid modtager næsten 330.000 danskere, som stadig er med i efterlønsordningen tilbud om at få udbetalt efterlønsbidrag skattefrit. Tilbuddet gælder frem til 30. juni 2022.