Ansvarlige investeringer

Investering

3 kategorier, du skal kende, når du vil investere dine penge bæredygtigt

Bæredygtige investeringer er blevet det nye sort. Men hvad skal du vide, hvis du vil sikre, at dine penge bliver investeret bæredygtigt? Få svaret her.

Danskernes interesse for bæredygtige investeringer er stigende. Ca. 30 procent af alle nye investeringskroner i 2021 er investeret i en bæredygtig fond, og siden sommeren 2020 er der kommet 12 nye grønne investeringsfonde til. Det viser en opgørelse fra Finans Danmark.

3 kategorier, du skal kende, når du vil investere bæredygtigt

Nye EU-regler fra marts 2021, kræver, at alle investeringsprodukter skal inddeles i tre kategorier alt efter deres tilgang til bæredygtighed. De tre kategorier hedder henholdsvis artikel 6, 8 og 9 og gør det muligt at sammenligne investeringsprodukter på tværs.

Artikel 6: Ansvarlige investeringer og minimumshåndtering af bæredygtighed

Artikel 6-produkter skal følge forvalterens politik for ansvarlige investeringer. I Sparekassen Kronjylland følger vi Finans Danmarks anbefaling for minimumshåndtering af bæredygtighed og ansvarlige investeringer. Det betyder blandt andet, at vi ikke investerer i kontroversielle våben såsom kemiske og biologiske våben.

Artikel 8: Bæredygtighed er en del af investeringsprocessen

I artikel 8-fonde bliver bæredygtighed inddraget i selve investeringsprocessen. Det betyder, at selskaberne bliver vurderet i forhold til klimapåvirkning, selskabsledelse, relevante miljøaspekter og sociale aspekter – både i selskabet og hos deres leverandører. Alle SparKron Invest-fondene er artikel 8-produkter.

Artikel 9: Der er sat konkrete mål for bæredygtighed

Artikel 9-fonde har konkrete bæredygtighedsmål, som de skal leve op til på linje med afkast. Derudover skal selskaberne i fondene leve op til princippet om ”do no significant harm”, hvilket betyder, at de bæredygtige mål ikke må opnås på bekostning af for eksempel miljøet eller sociale forhold.

Kig også efter globusser, bogstaver og svanemærket

I tillæg til artikel-kategoriseringen findes der en række andre mærkninger og kategorier, der fortæller noget om de enkelte fondes arbejde med bæredygtighed.

Bæredygtighedsglobusser

Ratingbureauet Morningstar uddeler bæredygtighedsglobusser ud fra en rangering af alle investeringsfonde i Europa, og der uddeles op til fem globusser, hvor fem er bedst. Ratingen fortæller, i hvor høj grad selskaberne i en fond indarbejder bæredygtighed i deres forretningsmodel.

Fra AAA til CCC

Ratingbureauet MSCI vurderer fonde på en skala fra AAA til CCC, hvor AAA og AA er fonde med virksomheder, der har en stærk forvaltning af bæredygtighed. A, BBB og BB er fonde med virksomheder, der har en gennemsnitlig forvaltning af bæredygtighed, mens B og CCC er fonde med virksomheder, der ikke håndterer bæredygtighed godt nok.
Du kan se MSCI’s bæredygtighedsrating af forskellige fonde på www.msci.com/our-solutions/esg-investing/esg-fund-ratings

Svanemærket

Svanemærkede investeringsfonde skal leve op til 25 krav, der blandt andet betyder, at de aktivt skal forsøge at påvirke selskaberne, der investeres i, til at blive endnu mere bæredygtige. Derudover skal mindst halvdelen af fondens investeringer være i virksomheder med en god bedømmelse i en bæredygtighedsanalyse, ligesom der er en lang række brancher, som fonden ikke må investere i. Typisk vil Svanemærkede fonde kunne opnå en artikel 8- eller artikel 9-mærkning.

Læs mere om, hvordan vi i Sparekassen Kronjylland arbejder med at bringe bæredygtighed ind i vores investeringsprodukter: sparkron.dk/investering/raadgivning/ansvarlige-investeringer 

Læs også

Familie produkter

Garant

I alt 63 millioner kroner bliver udbetalt i renter til garanter

Er du en af Sparekassens 37.000 garanter, så får du i starten af april udbetalt 4,5 procent i rente af din garantkapital. Pengene bliver overført til din afkastkonto. Vi udbetaler i alt 63 millioner kroner til vores garanter.

Udlevér aldrig dit betalingskort til andre

Svindel

Ny svindelbølge hærger

De seneste dage er flere blevet forsøgt svindlet til at udlevere deres betalingskort. Især ældre mennesker er blevet ringet op med besked om, at deres betalingskort er i uorden eller er ved at blive svindlet – og at kortet derfor vil blive hentet af en medarbejder fra banken – eller politiet. Vi har set en stor stigning i denne svindeltype de seneste dage både i Sparekassen og på tværs af pengeinstitutter.

Få rabat på dyre- og forlystelsesparker

Nyheder

Påskeoplevelser med rabat

Er familien på udkig efter store oplevelser? Som kunde hos os kan du få rabat på en række forlystelses- og dyreparker over hele landet. Du kan købe billetter med rabat til hele familien.

Her er din nye MobilePay

Digitale løsninger

Har du set, at MobilePay er blevet opdateret?

Appen har fået nyt design og ny navigation. Som noget nyt er en WeShare-funktion også flyttet ind, så du nemt kan dele udgifter i en gruppe. Opdateringen får du i selve MobilePay-appen.