Ansvarlige investeringer

Vi har tilsluttet os FN's principper for ansvarlige investeringer.

 

I Sparekassen Kronjylland ønsker vi at tage ansvar og bidrage til en bæredygtig fremtid. Vi har derfor valgt at underskrive FN’s seks principper for ansvarlige investeringer – også kaldet UN PRI.

Principperne forpligter os som sparekasse til at integrere bæredygtighed i vores investeringsprodukter og tage samfundsansvar i forbindelse med investeringer, hvilket er en naturlig forlængelse af vores vision om at drive en ansvarlig virksomhed, der gør en positiv forskel i samfundet.

FN’s principper for ansvarlige investeringer (UN PRI):

  1. Indarbejder ESG-forhold i investeringsanalyser og beslutningsprocesser
  2. Er aktive investorer og praktiserer ESG-forhold i investeringspolitikker
  3. Arbejder på at afdække ESG-forhold i de virksomheder, der investeres i
  4. Arbejder for accept og implementering af principperne inden for den finansielle sektor
  5. Samarbejder, hvor det er muligt for at forbedre effektiviteten i forbindelse med implementering af principperne
  6. Rapporterer om aktiviteter og fremskridt i implementering af principperne

Udover at vi i Sparekassen Kronjylland har tilsluttet os principperne, har alle vores samarbejdspartnere på investeringsområdet også underskrevet og forpligtet sig til at leve op til principperne.

Hvad er ESG-forhold?

ESG står for Environmental, Social and Governance og afspejler, hvordan de investerede selskaber står i miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige problemstillinger. Det er også en metode til at måle, hvor godt den enkelte virksomhed klarer sig inden for de tre områder. Når en virksomhed har en høj ESG-score, betyder det, at virksomheden har en ansvarlig ledelse og sund virksomhed – og det kan øge muligheden for at få et bedre afkast på længere sigt.
Du kan læse mere om UN PRI på: www.unpri.org

Ferie betalingskort

Betalingskort

Undgå ikke at kunne betale på ferien

Har du et Visa/Dankort? Så er det rart at vide, at der er et betalingsloft på Visa-delen. Visa-delen bruger du, når du bruger kortet i udlandet, på en udenlandsk hjemmeside eller betaler med Apple Pay i butikkerne herhjemme.

Webinar: Skal du beholde dit nuværende realkreditlån eller ej?

Webinar

Webinar: Skal du beholde dit nuværende realkreditlån eller ej?

Tilmeld dig vores webinar og hør, hvad dine fordele er ved at omlægge dit boliglån til et andet.

Ny Netbank og Mobilbank

Nyheder

Ny net- og mobilbank

Du har fået en ny privat mobil- og netbank i Sparekassen Kronjylland. I løbet af maj og juni bliver adgangen til gammel mobilbank lukket for alle privatkunder.

Sikkerhed

Fupmail er ikke fra Sparekassen

Enkelte kunder har modtaget en mail, der ligner at komme fra Sparekassen. Mailen beder dem opdatere deres informationer via et link inden for 24 timer, hvis de ikke vil have deres konto spærret. Mailen er falsk.