Sparekassen Kronjylland er Danmarks bedste arbejdsplads for 3. gang i træk

Erhvervsrådgiver til Auning

Kan du give erhvervskunderne i Auning den bedste rådgivning? Nyder du samtidig at tiltrække nye spændende kunder, og har du lyst til at få indflydelse på retningen for afdelingens erhvervsrådgivning? Så er du måske vores nye erhvervsrådgiver.

Der venter dig en solid og centralt beliggende afdeling blot 20 minutters kørsel fra Randers, 40 fra Aarhus og med kort afstand til hele Djursland.

I jobbet kan du se frem til at:

  • Bringe hele spektret af erhvervsfaget i spil, når du rådgiver kunderne i din portefølje
  • Udleve din lyst til at skabe kontakt til nye spændende virksomheder, som du kan udbygge porteføljen med
  • Stå for den løbende kundekontakt og derigennem sikre gode kundeoplevelser
  • Være på forkant med de mest optimale løsninger for kunderne
  • Deltage i relevante netværk og kundearrangementer, hvor du får rig lejlighed til at gøre endnu flere opmærksomme på det, vi kan i Sparekassen Kronjylland
  • Blive en vigtig del af et fantastisk team i en dynamisk afdeling, hvor vi praktiserer store frihedsgrader under ansvar

Er du den helt rette til holdet?

Vi forventer, at du har erfaring med at rådgive erhvervskunder og med at udvide forretningen ved at opsøge nye. Du er fagligt stærk på erhvervsområdet og brænder for at skabe gode kundeoplevelser. Du ved, at service, hastighed, relationer og tilgængelighed er en forudsætning for erhvervskundernes tilfredshed.

Det er samtidig vigtigt, at du:

  • Har et godt humør, er udadvendt og brænder for samarbejdet med erhvervskunderne
  • Har strategisk og kommerciel forståelse for kundernes virksomheder
  • Er en god holdspiller, men du kan også tage styring. Du trives i en travl hverdag, hvor dit gode humør smitter af på kolleger og kunder
  • Deler ud af dine gode idéer og prøver gerne nye ting af i jagten på gode kundeoplevelser eller nye kunder
  • Inddrager og samarbejder med relevante specialister
  • Kan lide at skabe resultater, der kan mærkes både hos kunden og vores afdeling

Hvad gør stillingen særligt attraktiv?

Du kan se frem til en alsidig hverdag, hvor du både skal give erhvervskunderne en grundig rådgivning og opsøge nye spændende kunder – mens du er med til at sætte retningen for vores afdeling på erhvervsområdet. I Sparekassen Kronjylland går vi målrettet efter at skabe merværdi for vores erhvervskunder ved at give dem en personlig rådgiver, som de kan kontakte direkte, og som kender dem og deres virksomhed indgående.

Vi tilbyder en udfordrende stilling, hvor du selv er med til at sætte dagsordenen, og hvor du har mulighed for løbende at udvikle dig både fagligt og personligt. Samtidig kan du se frem til nye spændende oplevelser og ambitiøse kolleger, der har det sjovt sammen, mens vi skaber forretninger og gode kundeoplevelser.

Vi tilbyder fleksible rammer og i et vist omfang mulighed for hjemmearbejdsplads, så du har god mulighed for at forene jobbet med dit familie- og fritidsliv.

Ansvar og udfordringer på Danmarks bedste arbejdsplads

Vi er blandt Danmarks 10 største pengeinstitutter. Der venter dig mere end 700 kolleger fordelt på cirka 50 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.

Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen - og at det er med til at give os sektorens mest tilfredse privatkunder for tredje år i træk (ifølge det anerkendte analysebureau EPSI). Det er også med til at give os medarbejdere, der trives og er glade for at gå på arbejde. Vi er således tre gange i træk blevet kåret til Danmarks bedste arbejdsplads af Great Place to Work.

Vores decentrale struktur giver dig stor indflydelse på dit arbejde og din dagligdag. Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.