Nyheder

Er du også klar til det første boligkøb?

Trods coronakrise er der aldrig før blevet solgt så mange enfamilieshuse, som der gør nu. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Tallene viser samtidigt, at de, der for tiden oftest får overdraget husnøglerne til en ny bolig, er unge i alderen 25-34 år. Med forår lige om hjørnet går du måske også med boligplaner og drømme om at bygge rede?

Hvis du står over for dit første boligkøb, er der mange ting, du skal forholde dig til og sætte dig ind i. Det er altid en god idé at starte med at tale med din bankrådgiver om, hvad du har råd til. Rådgiveren kan hjælpe med at lægge et realistisk budget, så du ved, hvor meget du har råd til at købe for.

Udbetaling og hvilket lån?

Vil du købe hus eller lejlighed, skal du have fem procent af boligens endelige pris som udbetaling. Det betyder, at hvis du vil købe en bolig til to millioner kroner, skal du selv mindst have 100.000 kroner til udbetalingen. De resterende 1,9 millioner kroner kan du låne i realkreditinstitut og bank.

Lige nu er renterne historisk lave. Det betyder, at du har mulighed for at optage et 30-årigt realkreditlån til blot 1 % i fast rente – det kan sikre dig en lav fast rente de næste 30 år og samtidig give dig overblik over dine fremtidige boligudgifter. Som udgangspunkt anbefaler vi nye boligejere et lån med fast rente, og vi oplever, at det for mange boligkøbere giver ro i både mave og økonomi at kende de faste udgifter. Der findes dog en række forskellige lånemuligheder, så tal med din rådgiver, så I kan finde netop den finansiering, der passer til dig.

Du kan se vores aktuelle låneanbefalinger her. 

Kig huse og bliv mere præcis i dine ønsker

Når du har fået et overblik over din økonomi og nogenlunde ved, hvad du kan købe bolig for, er det tid til at kigge nærmere på boligmarkedet. Det er altid en fordel at starte med at danne dig et indtryk af prisniveauet i det område, du gerne vil bo i. Udover lokalavisernes annoncer kan du nemt finde boliger hos forskellige ejendomsmæglere på nettet. På sider som boligsiden.dk og boliga.dk finder du oplysninger om alle de ejendomme, der er sat til salg med markedsføring hos de forskellige mæglere. Du kan blandt andet se, hvor længe boligen har været til salg, hvor meget den eventuelt er nedsat i pris, kvadratmeterpris, om den har skiftet mægler og meget andet.

Udover at kigge på nettet, skal du selvfølgelig også ud at besøge forskellige boliger, der er til salg. Ejendomsmæglerne vil gerne vise deres boligemner frem, ligesom du kan møde op til åbent hus- arrangementer, hvor du kan tjekke prisniveauet. Når du har set forskellige boliger, vil du sikkert opdage, at du bliver mere præcis med hensyn til dine ønsker og krav.

Når du har fundet et hus eller en lejlighed, som du synes rigtig godt om, så tag gerne en byggerådgiver eller en anden fagmand med til at vurdere bygningen. Det kan være svært selv at gennemskue fejl, mangler og ulemper ved et hus og ikke mindst, hvad det vil koste at få styr på dem.

Når du endelig står over for drømmeboligen, som matcher dit budget, har du mulighed for at give sælger et bud på boligen.


Kontakt os - og få personlig rådgivning

Aktuelt lige nu

Nyheder

Danmarks mest tilfredse privatkunder - for tredje år i træk

- Tilfredse kunder er vores vigtigste strategiske mål. Derfor er vi utroligt glade for, at netop vores kunder er de mest tilfredse – ikke mindst, når det nu har været tilfældet tre år i træk, slår vores adm. direktør Klaus Skjødt fast.

Nyheder

Sjove oplevelser med rabat i efterårsferien

Som kunde hos os kan du få rabat på en række forlystelses- og dyreparker over hele landet. Der er også rig lejlighed til at opleve lidt gys og gru i en af de mange parker, der har pyntet op til Halloween. Du kan købe billetter med rabat til hele familien.

Nyheder

Nyt investeringsmagasin

Vi stiller blandt andet skarpt på, hvorvidt den nuværende høje inflation – specielt i USA – bider sig fast eller falder tilbage. Og hvordan det indvirker på renter og aktier. Vi tager også et kig på valutakurserne, boligrenten, og hvordan du kan gøre en forskel for klimaet gennem dine investeringer.

Nyheder

Garantkapital: Nu kan du indskyde op til 100.000 kroner

Mange af vores kunder har ønsket at indskyde mere garantkapital, end det hidtil har været muligt. Derfor ændrer vi nu grænsen.