Boliglån

Aktuelt

Sådan undgår du svindel

Vi hører af og til om forskellige forsøg på svindel. I håbet om at lokke personlige oplysninger ud af dig benytter svindlerne alt fra SMS’er, mails, telefonopkald og sociale medier. Fælles for de fleste er målet om at få adgang til dine penge.

Gode råd til at undgå svindel:

  • NemID er personligt. Du må aldrig udlevere dit NemID til andre
  • Med NemID-app’en undgår du at have fysiske nøglekort, der kan blive fotograferet, stjålet eller mistes. Læs om NemID på smartphone her.
  • Brug ikke en offentligt tilgængelig computer, når du anvender dit NemID
  • Du må aldrig udlevere adgangskode til Netbank eller Mobilbank til andre. Din bank eller andre ringer aldrig for at få koder af dig til at hjælpe dig med et problem i Netbank
  • Del ikke dine betalingskortoplysninger med andre
  • Vær altid opmærksom på falske mails og hjemmesider (tjek fx adressen).
  • Vær kritisk, hvis du bliver bedt om at betale et restbeløb for levering af en vare. Der vil altid være betalt fragt på forhånd sammen med betaling af varen - der bliver derfor ikke opkrævet restbeløb. 
  • Har du mistanke om, at andre har kendskab til dine koder eller NemID, skal du straks kontakte din bank og få dem spærret

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt det er din rådgiver, der kontakter dig – eller en anden medarbejder i Sparekassen – så sig, at du vil ringe tilbage. Banker, politi, Nets og sundhedsmyndigheder – ja, faktisk ingen med gode hensigter vil nogensinde bede om at få adgang til eller kopi af dit NemID, din adgangskode til Netbank og Mobilbank eller dine konto- og kortoplysninger.

Aktuelle svindelformer:

Pas på dine ældre pårørende

Der tegner sig en tendens til, at der i øjeblikket er en svindeltype, hvor særligt ældre kvinder bliver ringet op. Svindlerne er meget overbevisende, og ofte går historierne på, at der er ved at ske et hackerangreb på ”offerets” konto, som svindlerne vil hjælpe med at undgå. De beder derfor om at få udleveret kortoplysninger og koder. Herefter har svindlerne adgang til at flytte store pengebeløb fra sit ”offers” konto.

Tag derfor en snak med dine ældre familiemedlemmer om, at hverken pengeinstitutter eller offentlige myndigheder beder om personlige oplysninger.

Du kan også læse mere om svindeltypen her - vi kalder den "mormorfraud"

Fupmails og SMS'er, der opkræver betaling

For tiden oplever mange uanset alder og køn at få falske mails og SMS'er fra nogle, der udgiver sig for at være Postnord, Netflix eller lignende, der beder om restbetaling.  Vær derfor kritisk, før du trykker på links eller overvejer at betale. 





Kontakt os - og få personlig rådgivning

Aktuelt lige nu

Nyheder

Danmarks mest tilfredse privatkunder - for tredje år i træk

- Tilfredse kunder er vores vigtigste strategiske mål. Derfor er vi utroligt glade for, at netop vores kunder er de mest tilfredse – ikke mindst, når det nu har været tilfældet tre år i træk, slår vores adm. direktør Klaus Skjødt fast.

Nyheder

Sjove oplevelser med rabat i efterårsferien

Som kunde hos os kan du få rabat på en række forlystelses- og dyreparker over hele landet. Der er også rig lejlighed til at opleve lidt gys og gru i en af de mange parker, der har pyntet op til Halloween. Du kan købe billetter med rabat til hele familien.

Nyheder

Nyt investeringsmagasin

Vi stiller blandt andet skarpt på, hvorvidt den nuværende høje inflation – specielt i USA – bider sig fast eller falder tilbage. Og hvordan det indvirker på renter og aktier. Vi tager også et kig på valutakurserne, boligrenten, og hvordan du kan gøre en forskel for klimaet gennem dine investeringer.

Nyheder

Garantkapital: Nu kan du indskyde op til 100.000 kroner

Mange af vores kunder har ønsket at indskyde mere garantkapital, end det hidtil har været muligt. Derfor ændrer vi nu grænsen.