Kajak

Sparekassens bidrag til FN's verdensmål

I Sparekassen Kronjylland støtter vi FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, og vi har arbejdet aktivt med, hvordan vi bedst bidrager til verdensmålene ud fra vores forretningsmodel.

I den proces har vi valgt tre verdensmål, som vi primært vil fokusere på:

  • Verdensmål 3 ”Sundhed og trivsel”
  • Verdensmål 8 ”Anstændige jobs og økonomisk vækst”
  • Verdensmål 11 ”Bæredygtige byer og lokalsamfund”

Vores bidrag: Lokalforankret pengeinstitut – Danmarks bedste arbejdsplads

Vi har valgt disse tre verdensmål, da vi mener, at de afspejler, hvordan Sparekassen med vores værdier, forretningsmodel, kerneaktiviteter og fremtidige strategiske arbejde med bæredygtighed bedst bidrager til den bæredygtige udvikling og gør den største forskel.

Verdensmål 3 - Sundhed og trivsel

Verdensmål 3: Sundhed og trivsel

I Sparekassen har vi i mange år arbejdet aktivt med vores medarbejderes trivsel, og det er et område, vi fortsat udvikler på. Samtidig ønsker vi med vores position som Danmarks bedste arbejdsplads at videreformidle og inspirere andre virksomheder til også at gøre en indsats for at sikre deres medarbejderes sundhed og trivsel.

I Sparekassens ser vi også muligheder i at udbrede vores erfaringer til vores kunder og understøtte deres trivsel, ligesom vi gerne vil bidrage til at understøtte trivslen hos vores erhvervskunders medarbejdere og blandt borgerne i de lokalsamfund, vi er en del af, eksempelvis via idrætsaktiviteter.
Verdensmål 8 - Anstændige jobs og økonomisk vækst

Verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst

Som pengeinstitut stiller Sparekassen finansielle ydelser til rådighed for borgere og virksomheder, og vi arbejder for at fremme økonomisk vækst, beskæftigelse og anstændige jobs i de lokalsamfund, vi er en del af.

Det er vores kerneforretning, og det er samtidig vores opgave at være med til at understøtte økonomisk vækst, produktivitet, beskæftigelse og udvikling af de virksomheder, som vi yder finansiel rådgivning. En opgave, som vi går til med den ansvarlighed og ordentlighed, der altid har kendetegnet Sparekassen Kronjylland.
Verdensmål 11 - Bæredygtige byer og lokalsamfund

Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund

Som lokalforankret pengeinstitut støtter Sparekassen op om de lokalsamfund, vi er en del af. Vi er til stede i lokalsamfundene og er med til at forbinde land og by – også indenfor bæredygtighed, hvor vi hjælper lokale virksomheder med sparring omkring ESG.

Samtidig støtter vi en lang række kultur- og idrætsforeninger økonomisk i de lokalsamfund, vi er til stede, og er derigennem med til at styrke lokalt kultur- og foreningsliv til glæde for borgerne i de områder.

Læs mere om, hvordan vi arbejder med bæredygtighed

Grøn strøm til Sparekassen Kronjylland

Nyheder

Energistyring og grøn strøm skal reducere Sparekassen Kronjyllands CO2-aftryk

Ny aftale om overvågning og styring af energiforbruget på alle Sparekassens lokationer skal føre til et lavere energiforbrug og skal sammen med indkøb af grøn strøm reducere Sparekassens CO2-aftryk.

Sparekassen hovedkontor

Nyheder

Sparekassen Kronjylland indgår ESG-samarbejde med Nasdaq

For at forbedre kvaliteten af ESG-data har Sparekassen Kronjylland indgået en samarbejdsaftale med Nasdaq.

Sparekassens brugte IT-udstyr får nyt liv i NordVirk

Nyheder

Sparekassens brugte IT-udstyr får nyt liv i socialøkonomisk virksomhed

Da Sparekassen i 2021 udskiftede alle sine computere som et led i at øge IT-sikkerheden, blev de brugte computere solgt til den socialøkonomiske virksomhed NordVirk, der arbejder med recirkulering af IT-udstyr.

Nyheder

Sparekassen er stolt sponsor for Danske Hospitalsklovne

Vi er stolte over, at vi igen i år er Kæmpe Klovnesponsor for Danske Hospitalsklovne og er med til at støtte deres arbejde for indlagte børn i Danmark.