Loven kræver, at hunde og heste er ansvarsforsikret. Derudover har du mulighed for at tegne en sygdomsforsikring til dine dyr, så du undgår uforudsete udgifter til dyrlægen.

Har du styr på forsikringerne til dine dyr?

Loven kræver, at hunde og heste er ansvarsforsikret. Derudover har du mulighed for at tegne en sygdomsforsikring til dine dyr, så du undgår uforudsete udgifter til dyrlægen.

Husk den lovpligtige hundeansvarsforsikring

Som hundeejer har du ifølge loven pligt til at tegne en hundeansvarsforsikring. Den dækker, hvis din hund bider eller på anden måde gør skade på andre mennesker eller ting. Går du til hundetræning eller udstilling med din hund, kræver det ofte, at du tegner en udvidelse til din hundeansvarsforsikring.

- En udvidet hundeansvarsforsikring dækker, hvis din hund kommer til at bide træneren eller på anden måde gør skade på andre, forklarer Peter Ploug Rasmussen, der er regionschef i Gjensidige Forsikring. Han minder samtidig om, at man også har mulighed for at tegne en sygeforsikring til sin hund.

- Ét er anskaffelsesprisen på en hund, noget andet er dyrlægeregningen. Mange forsikringsselskaber tilbyder, at man kan tegne en sygeforsikring, som dækker en del af de uforudsete dyrlægeregninger, forklarer han og tilføjer, at en sygeforsikring kan være en hjælp til at sikre, at ens privatøkonomi ikke bliver afgørende for, om ens bedste ven skal behandles eller ej.

Forsikringer til din hest

Ligesom med hunde kræver loven, at din hest er ansvarsforsikret. Det kræver dog ikke en særskilt forsikring, da en hest er dækket af din indboforsikring.

- For heste er ansvaret dækket via den private ansvarsforsikring, som er en del af indboforsikringen, forklarer Peter Ploug Rasmussen.

Derudover kan du tegne en række andre forsikringer til din hest, både en sygeforsikring, en livsforsikring og en uanvendelighedsforsikring.

- En uanvendelighedsforsikring dækker, hvis din hest ikke dur som ridehest mere, men stadig er rask nok til at gå rundt, fortæller Peter Ploug Rasmussen.

Peter Ploug Rasmussen, der er regionschef i Gjensidige Forsikring
Peter Ploug Rasmussen, regionschef i Gjensidige Forsikring

Sådan er din kat, kanin og andre dyr forsikret

Der er ikke krav om ansvarsforsikring af andre dyr end heste og hunde. Øvrige dyr som f.eks. en kat eller kanin er dækket af din indboforsikring.

- Ofte er kæledyr dog kun dækket, hvis de omkommer ved en brand, eller bliver stjålet ved et indbrudstyveri fra hjemmet, præciserer Peter Ploug Rasmussen.

Mere specielle dyr som f.eks. skildpadder, geder, alpakaer og kælegrise kan være dækket af indboforsikringen under forudsætning af, at dyrene er lovlige i Danmark. Er du i tvivl, om din indboforsikring dækker dit dyr, så kontakt dit forsikringsselskab. Læs mere om indboforsikring

Husk, du har også mulighed for at tegne en sygeforsikring til dine øvrige dyr.

Vil du have et gratis forsikringstjek fra Gjensidige?