garant

Hvad er en garant?

En garant er en kunde, der har indskudt et beløb som garantkapital i Sparekassen Kronjylland - læs mere her.

Vi tilbyder vores kunder, at de, ud over deres øvrige forretninger med os (opsparing, lån, realkreditlån, investering, pension eller andet), også kan indskyde et beløb som garantkapital. Mere end 36.000 har valgt at indskyde garantkapital.

Hvert år, når Sparekassen har offentliggjort sit regnskab, fastsætter repræsentantskabet den rente, der betales for den indskudte garantkapital for det foregående år. De seneste år er renten fastsat til 2,5 procent (se også vores forrentningspolitik).

Alle garanter har medbestemmelse

Hvert 4. år, er der valg til repræsentantskabet. Som garant kan du stemme og du kan stille op til valget.

Flere fordele til Sparkron Garanter

Udover almindelig garant har du også mulighed for at blive SparKron Garant, hvilket giver endnu flere fordele.

For at være SparKron garant og have adgang til de særlige SparKron-fordele skal du i dag have 30.000 kroner i garantkapital. Er du under 28 år, skal du dog blot have 5.000 kroner i garantkapital for at være SparKron Garant og få adgang til fordelene. Som Sparkron Garant får du, udover renten for den garantkapital du har indskudt, adgang til en række SparKron-fordele. Du får både økonomiske fordele og adgang til en række arrangementer.

Indløsning af garantkapital

Indløsning af garantkapital forudsætter, at Sparekassen Kronjylland har tilladelse hertil fra Finanstilsynet. Hidtil har vi fået tildelt den ramme for indløsning (udbetaling) af garantkapital, som vi har ønsket. Endnu har vi ikke haft behov for at benytte os af rammen, da vi hvert år får mere garantkapital sat ind, end vi udbetaler (rammen skal kun benyttes, hvis vores samlede garantkapital falder). Vi forventer fortsat, at garanter til hver en tid kan få indløst deres garantkapital, når de ønsker det.

Ved indløsning udbetales garantkapitalen. Den optjente rente udbetales i det efterfølgende år efter det ordinære repræsentantskabsmøde senest i april måned.

Garantkapital er ansvarlig kapital

Pengene der indskydes som garantkapital er såkaldt ansvarlig kapital og indgår som en del af Sparekassen Kronjyllands egenkapital. Dermed er indskud i garantkapital at betragte som risikovillig kapital og er således ikke dækket af Garantiformuen (tidligere Indskydergarantifonden).

 

Få ro i maven med et økonomisk overblik

Rådgivning

Kan du få pengene til at slå til?

Hvis energikrisen og de stigende priser udfordrer din økonomi for meget, så tag fat i din rådgiver. Så kan I sammen kigge på, hvad der skal til for, at du og din familie har råd til hverdagen, mens vinteren raser. Måske er den rette løsning for dig at sætte dit lån i Sparekassen på pause eller få et tjek af økonomien.

Sparekassen Kronjylland slukker for lyset, men ikke for kundernes tryghed

Nyheder

Vi slukker for lyset, men ikke for kundernes tryghed

Fra 19. september slukker vi al unødvendigt lys i vores afdelinger for at sænke energiforbruget. Vores kontantautomater vil dog fortsat være oplyste, så vores kunder trygt kan benytte dem.

Bolig forberedelse

Åbningstider

Nye åbningstider fra 3. oktober 2022

Vi justerer vores åbningstid en smule. For dig betyder det, at din afdeling ikke længere har åbent til klokken 17.30 om torsdagen. Til gengæld har du større mulighed for at holde møde med din personlige rådgiver, når det passer dig.

Sparkron Flag

Nyheder

Renteændring - fjerner negative renter på erhverv

Sparekassen Kronjylland var blandt de første til at fjerne negative renter på indlån for private, og nu fjerner vi dem også på erhverv. Fra 1. oktober vil renten på erhvervsindlån være 0 procent.