Pension

Du kan samle dine pensionsordninger

Pensionsopsparing hvor meget?

Er du en af de mange, der ikke helt har overblik over dine pensionsordninger og over, hvordan du er dækket?

Du kan give dig selv et godt overblik over dine pensionsordninger ved at samle dem i Sparekassen. Samler du dine pensioner ét sted, sparer du også penge, da du ikke skal betale administrationsgebyr for at have dem stående flere steder.

Overblik med fordele

Kunderådgiver Berit Villadsen forklarer her, hvad dine fordele er:

− Som kunderådgiver oplever jeg ofte, at kunder ikke er klar over, hvilke pensionsordninger de har indbetalt til, og hvordan de er dækket. Jobskifte, ændrede familieforhold og andet kan gøre det svært at gennemskue, og særligt ved mange skift af arbejdsplads risikerer du at have startet en hel serie af forskellige ordninger op, forklarer Berit Villadsen. Med dit nem-id kan du logge ind på pensionsinfo.dk, hvor du finder oplysninger om alle dine pensionsordninger. Det er et godt afsæt for et efterfølgende rådgivningsmøde.

Er du dækket godt nok?
− Som minimum anbefaler jeg, at du får skabt et overblik over, hvor du har dine pensionsordninger, og hvordan du er stillet, når du får brug for dem. Det kan nemlig få store konsekvenser, hvis du for eksempel som børnefamilie mister den ene indtægt på grund af sygdom eller dødsfald. De økonomiske eftervirkninger kan være meget voldsomme, så opdager du manglende dækninger, bør du overveje at få dem tegnet, opfordrer Berit.

Mange vil også have gavn af at få kigget på, hvordan deres situation er, når de når pensionsalderen. Vil der stadig være lån i huset? Hvordan bliver økonomien i den tredje alder med folkepension, ATP m.v. Er der råd til de ting, du gerne vil?

Spar penge
− Du bør også kigge på, hvordan du får det mest optimale ud af dine eksisterende pensionsordninger. Faktisk kan der være mange penge at spare ved at få ryddet op i pensionsordningerne og få dem samlet ét sted, oplyser Berit.

Dit pengeinstitut kan hjælpe dig med at få skabt overblik over dine pensionsordninger og på den baggrund hjælpe dig med at gennemskue, om du er dækket, så det passer til der, hvor du er i livet.

− Dine behov ændrer sig jo livet igennem, så i det hele taget er det en rigtig god ide med jævne mellemrum at få gennemgået dine pensionsordninger – og selvfølgelig også den almindelige daglige økonomi, opfordrer Berit.

Hvis du vil vide, hvad du skal gøre for at samle dine pensionsordninger, kan du kontakte din rådgiver:

Kontakt din lokale rådgiver her

Aktuelt lige nu

Nyheder

Danmarks mest tilfredse privatkunder - for tredje år i træk

- Tilfredse kunder er vores vigtigste strategiske mål. Derfor er vi utroligt glade for, at netop vores kunder er de mest tilfredse – ikke mindst, når det nu har været tilfældet tre år i træk, slår vores adm. direktør Klaus Skjødt fast.

Nyheder

13 tips til en skræmmende god økonomi

Selvom Halloween er højtid for uhygge og chok, vil vi i Sparekassen gerne sikre, at du ikke bliver udsat for skræmmende overraskelser i din privatøkonomi. Vi har derfor fundet 13 situationer, det kan blive særdeles uhyggeligt ikke at have styr på.

Nyheder

Nyt investeringsmagasin

Vi stiller blandt andet skarpt på, hvorvidt den nuværende høje inflation – specielt i USA – bider sig fast eller falder tilbage. Og hvordan det indvirker på renter og aktier. Vi tager også et kig på valutakurserne, boligrenten, og hvordan du kan gøre en forskel for klimaet gennem dine investeringer.

Nyheder

Brug den ekstra time på din pension

På søndag går vi fra sommer- til vintertid. Brug den ekstra time på at gennemgå din pension - det kan være med til at sikre dig selv og din familie økonomisk.