Ratepension

Pension

Vil du udsætte folkepension og ATP?

Vi lever længere, og mange af os vælger derfor at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Men hvad sker der så med vores folkepension og ATP? Begge dele giver os muligheder, som du kan læse om herunder.

Regler for folkepension

Folkepensionen kan du udsætte i op til 10 år. Når du udsætter den, bliver den forhøjet. Regner du med at blive gammel, kan det være en god idé at få forhøjet din folkepension. Betingelsen for at opnå højere folkepension er, at du i opsætningsperioden har en indtægt ved personligt arbejde i mindst 750 timer i hvert kalenderår.

Mens pensionen er udsat, optjener du en venteprocent, der senere forhøjer din folkepension livsvarigt. Udskyder du folkepensionen i to, tre, fire eller fem år, bliver din udbetalte folkepension forhøjet med et tillæg på henholdsvis 11, 18, 25 og 32 procent.

Vil du udsætte din folkepension, er det ikke længere en forudsætning, at du indgiver ansøgning om folkepension, når du når folkepensionsalderen. Efter 01.07.2017 er det ikke længere en betingelse, at du søger om at udsætte folkepensionen for at få ventetillægget.

Udskydelse af folkepension

Har du ret til folkepension, har du mulighed for at udskyde den, hvis du arbejder mindst 750 timer inden for et kalenderår (svarer til cirka 14 timer om ugen) og kan dokumentere, at du arbejder.
Vælg mellem tre måder at få udbetalt dit ventetillæg optjent efter 1. juli 2018 på:

  • Livsvarigt tillæg til folkepensionen
  • 0-årigt forhøjet tillæg i både folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg
  • Et engangstillæg for grundbeløbet og et 10-årigt forhøjet pensionstillæg

Du kan ikke ændre valg af udbetalingsform, når pensionsudbetalingen er startet. Vælger du ikke udbetalingsform, får du automatisk livsvarigt ventetillæg.

Udbetaling af ventetillægget ophører ved dødsfald, og den mistede forhøjelse udbetales dermed ikke til dine arvinger.

Du skal selv søge om at få folkepensionen opsat, da det ikke sker automatisk. Den forhøjede folkepension forudsætter, at du først søger pensionen og derefter udsætter den.

Hvis du ikke udsætter din folkepension, kan du overveje at spare beløbet op, mens du arbejder. Så har du beløbet, når du vælger at gå på pension.

Regler for ATP

Også for ATP er der mulighed for en udskydelse. Du kan udskyde udbetalingen af ATP Livslang Pension, indtil du fylder 75 år.

Du kan udskyde din ATP Livslang Pension så mange gange, du ønsker. Når du udskyder ATP, vil den årlige ydelse blive forhøjet.

Mere om folkepension og ATP

Se vores faktaark om folkepension her.

Du kan læse mere om folkepension og ATP, herunder muligheden for at udskyde udbetalingen på borger.dk

Læs om folkepension på borger.dk

Læs om ATP på borger.dk

Er du i tvivl om, hvad der er den bedste løsning for dig, kan du få hjælp af din rådgiver - du kan aftale møde og få rådgivning, der tager udgangspunkt i dine ønsker og behov.

Tag med til håndboldlandskamp og besøg VIP fanzone

Kundearrangement

Oplev det rød-hvide fællesskab

Det bliver et brag af en håndboldfest, når det danske kvindelandshold møder Schweiz på hjemmebane i Randers 1. oktober. Vi har netop fået mulighed for at invitere alle vores kunder med til landskamp og VIP fanzone til en attraktiv pris. Det er både for børn og voksne.

Sparekassen Kronjylland slukker for lyset, men ikke for kundernes tryghed

Nyheder

Vi slukker for lyset, men ikke for kundernes tryghed

Fra 19. september slukker vi al unødvendigt lys i vores afdelinger for at sænke energiforbruget. Vores kontantautomater vil dog fortsat være oplyste, så vores kunder trygt kan benytte dem.

Bolig forberedelse

Åbningstider

Nye åbningstider fra 3. oktober 2022

Vi justerer vores åbningstid en smule. For dig betyder det, at din afdeling ikke længere har åbent til klokken 17.30 om torsdagen. Til gengæld har du større mulighed for at holde møde med din personlige rådgiver, når det passer dig.

Sparkron Flag

Nyheder

Renteændring - fjerner negative renter på erhverv

Sparekassen Kronjylland var blandt de første til at fjerne negative renter på indlån for private, og nu fjerner vi dem også på erhverv. Fra 1. oktober vil renten på erhvervsindlån være 0 procent.