Bolig byggeri

Guide:

Hvilket realkreditlån passer til mig?

Guide: Realkreditlån

Der er adskillige lån at vælge imellem, når du skal låne til din bolig. Det kan være svært at finde rundt i og ikke mindst vælge imellem, når du gerne vil have fingre i din drømmebolig.

Fast eller variabel rente

Et af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, er, om du ønsker et lån med en fast rente eller en variabel rente. De har begge deres fordele og kan variere med tilbagebetalingstid og med afdragsfrihed.

Vi samarbejder med Totalkredit

Fast rente

Et boliglån med fast rente er for dig, der gerne vil kende din økonomi langt ud i fremtiden, og ikke ønsker at blive påvirket af ændringer i rentemarkedet. Renten bliver låst i en periode på op til 30 år. En af de andre fordele er, at fastforrentede lån typisk har en lavere bidragssats. Fast rente kan ofte også kombineres med afdragsfrihed for en periode.

Variabel rente

Den variable rente er modsat den faste rente kendetegnet ved, at den ændrer sig med jævne mellemrum. Det er det, vi kalder rentetilpasning. Det kan variere fra hver sjette måned og op til hvert 5. år, for det der hedder et F5-lån. Den variable rente kan derfor stige og falde i låneperioden, hvilket gør den mere uforudsigelig end den faste rente.

Til gengæld er den variable rente almindeligvis lavere end den faste rente, når du optager lånet. Det kan give dig mulighed for eksempelvis at afdrage mere på dine lån i banken, uden at skulle betale mere hver måned.

Afdragsfrihed

Du har også mulighed for at optage lån med afdragsfrihed. Det betyder, at du i en periode på op til ti år, kan vælge af udskyde tilbagebetalingen på dit realkreditlån og kun betale renterne. Det giver dig mulighed for at afdrage mere på andre dyrere lån eller skyde mere ind på pensionsopsparing.

Hvad skal jeg vælge?

Vi er klar til rådgive dig ud fra din økonomi og dit temperament. Det er vigtigt, at kunne sove godt om natten, og det ene lån er ikke nødvendigvis bedre end det andet. Tag en snak med din rådgiver eller book et møde med en rådgiver, så du får et realkreditlån, der passer til netop dig, din økonomi og dine ønsker.

Læs også

Lån anbefaling

Boligkøb

Lån

Se vores seneste anbefaling om boliglån.

Renovering

Energirenovering

Vi vil spare på energien

8 ud af 10 boliger i Danmark er i en energimæssig stand, hvor det kan betale sig at energirenovere.

Andelsbolig

Andelsbolig

Lån til andelsbolig

Lad os hjælpe dig videre, hvis du drømmer om en andelsbolig

Forældrekøb

Boligkøb

Guide: Sådan foregår et boligkøb

Læs vores guide til hvordan du kommer godt fra start med dit boligkøb.

Hvor meget kan jeg låne?

Få ro i maven med et økonomisk overblik

Rådgivning

Kan du få pengene til at slå til?

Hvis energikrisen og de stigende priser udfordrer din økonomi for meget, så tag fat i din rådgiver. Så kan I sammen kigge på, hvad der skal til for, at du og din familie har råd til hverdagen, mens vinteren raser. Måske er den rette løsning for dig at sætte dit lån i Sparekassen på pause eller få et tjek af økonomien.

Sparekassen Kronjylland slukker for lyset, men ikke for kundernes tryghed

Nyheder

Vi slukker for lyset, men ikke for kundernes tryghed

Fra 19. september slukker vi al unødvendigt lys i vores afdelinger for at sænke energiforbruget. Vores kontantautomater vil dog fortsat være oplyste, så vores kunder trygt kan benytte dem.

Bolig forberedelse

Åbningstider

Nye åbningstider fra 3. oktober 2022

Vi justerer vores åbningstid en smule. For dig betyder det, at din afdeling ikke længere har åbent til klokken 17.30 om torsdagen. Til gengæld har du større mulighed for at holde møde med din personlige rådgiver, når det passer dig.

Sparkron Flag

Nyheder

Renteændring - fjerner negative renter på erhverv

Sparekassen Kronjylland var blandt de første til at fjerne negative renter på indlån for private, og nu fjerner vi dem også på erhverv. Fra 1. oktober vil renten på erhvervsindlån være 0 procent.