Styr din saldo og beskeder fra Sparekassen med sms eller mail

Tilmeld dig Beskedservice - så kan du få en sms eller mail, når lønnen går ind, hvis der er mindre end for eksempel 1.000 kroner på kontoen, hvis du kommer til at lave overtræk, eller Sparekassen sender dig beskeder via netbank.

Du kan modtage besked, i de situationer du ønsker, og du kan ændre eller slette din beskedaftale eller se detaljerne for den i in netbank. Du kan for eksempel vælge at få en mail eller sms med oplysninger om:

  • Besked om, at Sparekassen har sendt dig en besked via din netbank
  • Saldo (fx hver den 1. i måneden)
  • Saldo under et selvvalgt beløb - fx under 1.000 kroner
  • Udbetalinger eller indbetalinger større end fx 5.000 kroner
  • Besked om ubetalte elektroniske indbetalingskort
  • Besked om betalinger, som ikke er gennemført 

Du kan tilmelde dig Beskedservice i netbank. Hvis du ikke har netbank, kan du bestille netbank hos din rådgiver.

Spørgsmål og svar om Beskedservice

Hvordan tilmelder jeg mig Beskedservice - eller ændrer mine ønsker?

Det gør du nemt i netbank. Vi har lavet en trin-for-trin vejledning - den finder du under Netbank her.

Har du ikke netbank, kan du få din kunderådgiver til at oprette en netbankaftale til dig.

Hvad er prisen for at benytte Beskedservice?

Beskeder vedrørende overførsler eller saldo på din konto koster 1 krone pr. mail eller SMS.
Sms eller mail om, at du har modtaget en besked i din netbank, er gratis at modtage.

Kan jeg afmelde Beskedservice?

Du kan til enhver tid afmelde Beskedservice, hvis du ønsker det.

Hvor tit kan jeg modtage besked i Beskedservice?

Du vælger selv, hvor tit du ønsker at modtage beskeder i Beskedservice. Du kan for eksempel vælge daglig besked eller en gang om måneden.

Hvordan modtager jeg beskeder i Beskedservice?

I netbank vælger du, om du vil modtage besked via mail eller SMS.

Aktuelt lige nu

Privatkundetilfredshed

Nyheder

Danmarks mest tilfredse privatkunder - for tredje år i træk

- Tilfredse kunder er vores vigtigste strategiske mål. Derfor er vi utroligt glade for, at netop vores kunder er de mest tilfredse – ikke mindst, når det nu har været tilfældet tre år i træk, slår vores adm. direktør Klaus Skjødt fast.

Lokal støtte

Lydmixer og scenelys til spillestedet Gnisten

Nu kan musikken igen spille for fuld udblæsning på Gnisten i Ry. Spillestedet har nemlig fået støtte til musikudstyr fra Sparekassens gavefond. Ud over scenelys går donationen til en længe ventet lydmixer, der skal sikre en god lydkvalitet under koncerter.

400 meter til nærmeste hjertestarter

Nyheder

Nye hjertestartere sikrer, at hjælpen altid er tæt på

Der må maksimalt være 400 meter til den nærmeste hjertestarter fra én af Sparekassen Kronjyllands afdelinger. Sådan lyder beslutningen, der har fået Sparekassen til at investere i syv nye hjertestartere.

Nyheder

Er skattefri udbetaling af efterløn en god idé for dig?

I denne tid modtager næsten 330.000 danskere, som stadig er med i efterlønsordningen tilbud om at få udbetalt efterlønsbidrag skattefrit. Tilbuddet gælder frem til 30. juni 2022.