Sparekassen Kronjylland er Danmarks bedste arbejdsplads for 3. gang

Kan du rådgive lokale erhvervskunder i Skanderborg - og deres private engagementer?

Er du åben, imødekommende og tillidsvækkende? Og har du lyst til en afvekslende hverdag, hvor du rådgiver de lokale virksomhedsejere om både virksomhedens og den private økonomi? Og hvor du samtidig tiltrækker nye spændende erhvervskunder? Så læs med her.

Til vores afdeling i Skanderborg søger vi en kunderådgiver, der vil være en tæt samarbejdspartner for SMV-segmentet.

 

Du kan glæde dig til at:

  • Blive en del af et fantastisk team i et job med ansvar, samarbejde og udvikling
  • Udleve din begejstring for at rådgive din egen portefølje bestående af SMV-kunder – du skal rådgive dem om både deres virksomhed og deres private engagement
  • Tiltrække endnu flere små og mellemstore erhvervskunder, du kan udbygge din portefølje med
  • Spille dig selv og kollegerne gode med inspiration og sparring
  • Bringe dig selv, din ordentlighed og dit gode kredithåndværk i spil hver dag
  • Være med til at synliggøre afdelingen og eksempelvis vise flaget ved lokale aktiviteter

Vi er på udkig efter dig, der:

  • Har en finansiel uddannelse og er god til at rådgive og tiltrække kunder. Om du har erfaring både med private og SMV, er ikke altafgørende, hvis bare du har en stor lyst til at lære mere og udvikle dine kompetencer
  • Kan kommunikere ubesværet og i øjenhøjde med alle kundetyper. Det betyder, at du også har en kommerciel forståelse for erhvervskundernes virksomheder og en lyst til at udfordre dem på et strategisk plan (eller en stor motivation for at lære det!)
  • Med succes kan skabe kontakt til nye kunder og opsøge nye forretningsmuligheder. Din tillidsvækkende facon gør det let for dig at komme i dialog med kunderne og opbygge værdifulde og langvarige relationer med dem
  • Har en god energi og en positiv tilgang til opgaver, kunder og kolleger. Du har det bedst, når du får lov se muligheder og finde løsninger
  • Har lyst til at skabe resultater som et hold

Sådan bliver du en succes i jobbet

Du er efter et år en succes i jobbet, når du selvstændigt rådgiver dine SMV-kunder og hver dag skaber gode kundeoplevelser og opbygger stærke relationer til kunderne. Når du naturligt inddrager fagspecialister ved behov og får udbygget din portefølje med nye spændende erhvervskunder, som både henvender sig til vores afdeling uopfordret og fordi, du har skabt kontakt til dem. Kunderne ser dig som en dygtig og tilgængelig samarbejdspartner.

Du er en fagligt stærk ressource i afdelingen og en værdsat sparringspartner for dine kolleger. Du deler ud af relevant viden og er med til at spille dine kolleger gode. Derudover er du proaktiv og byder naturligt ind med idéer, hvis du oplever områder, hvor vi kan blive endnu bedre.

 

Du bliver en del af et team

Du bliver en del af et ambitiøst team, hvor du får 17 faste kolleger at sparre med - udover de fagspecialister, der er tilknyttet vores afdeling. Vi er en dynamisk afdeling, der går op i at have det sjovt sammen, mens vi skaber forretninger og gode kundeoplevelser.

Vi praktiserer stor åbenhed med blandt andet hyppig faglig sparring og et godt samarbejde. Vi har kort fra tanke til handling, og du får rig mulighed for at påvirke afdelingens videre retning og succes.

 

Du udvikler dig

Du får rig lejlighed til at udfordre eller udvikle dine kompetencer og videre karrierevej, og vi understøtter gerne din udvikling med relevante kurser eller efteruddannelse.

 

Det gør også jobbet attraktivt

Udover fleksible rammer og stor indflydelse på din egen hverdag, kan du se frem til at blive en del af et af landets 10 største pengeinstitutter, hvor der venter dig cirka 800 kolleger. Vi er en solid sparekasse i rivende udvikling og med et højt aktivitetsniveau, som giver gode resultater, høj kundetilfredshed og spændende karrieremuligheder.

Ansvar, udfordringer og fællesskab

Vi er blandt Danmarks 10 største pengeinstitutter. Der venter dig mere end 800 kolleger fordelt på cirka 50 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.

Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab samt medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar. 

Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.

Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.