Forskudsopgørelsen er tilgængelig

Nyheder

Forskudsopgørelsen for 2022

Har du styr på din skat for 2022? Du har selv indflydelse på, om du får penge tilbage, skattesmæk, eller om alt stemmer.

Fra torsdag 18. november 2021 har du adgang til din forskudsopgørelse for 2022 på skat.dk, og fra den dag er det tid til at løbe den igennem og rette, hvis din økonomi har ændret sig.

Det kan for eksempel være, at du tjener mere eller mindre i løn, er blevet gift/skilt eller har købt/solgt en ejendom eller virksomhed. Det er alt sammen oplysninger, SKAT ikke automatisk kender på nuværende tidspunkt, men som har betydning for beregningen af dine skatteforhold i 2022. Forskudsopgørelsen benytter nemlig dine tidligere registrerede indkomster og fradrag til at vise forventet indkomst, fradrag og skatteprocent. Forskudsopgørelsen er således en form for løbende budget over din indkomst og skat for 2022.

 

Har du skiftet job, eller er du eksempelvis gået ned i arbejdstid og/eller løn, kan det have betydning for, om din indkomst er sat korrekt. Derudover kan ændrede arbejdsforhold betyde, at også dit kørselsfradrag har ændret sig. Hvis du for eksempel ikke længere har mere end 12 km til job og tidligere har haft et kørselsfradrag, er det vigtigt at få slettet fradraget. På samme måde skal du sætte det ned, hvis du er begyndt at arbejde hjemme et fast antal dage om året. Ellers skal du betale skat tilbage efter 2022. 

Er du blevet gift eller skilt, kan det også have stor betydning for din skatteberegning, da ægtefæller har sambeskatning og kan udnytte hinandens fradrag.

Mange har lån i sin ejendom. Det betyder, at man har en renteudgift, som giver et fradrag i kapitalindkomsten. Indfries eller ændres lånet, skal fradraget på årsopgørelsen rettes, så man ikke har et forkert fradrag. Hvis du har købt eller solgt ejendom, er der derfor særlig grund til at kigge tallene efter.

Det kan også være, at du har købt eller solgt en virksomhed eller et forældrekøb. Det kan give dig en ny indkomst eller udgift, som er vigtig at få med på opgørelsen. Ofte kan en revisor give dig et overblik over, hvad du præcist skal være opmærksom på her.

Du får automatisk et ekstra pensionsfradrag. Det er et fradrag, du opnår, når du selv eller din arbejdsgiver indbetaler pension til dig. Du får fradrag for de første 75.600 kroner, der indbetales på din pension i 2022. Fradragets størrelse afhænger af, om du har mere eller mindre end 15 år til din folkepensionsalder. Derudover er det – med visse undtagelser − også afhængigt af, om du allerede får udbetaling fra en pension.

Pensionsfradrag beregnes automatisk på forskudsopgørelsen ud fra dine tidligere indbetalinger.

Er du folkepensionist, skal du også være opmærksom på forskudsopgørelsen, da din folkepension i 2022 beregnes på baggrund af forskudsopgørelsen.

 

 

 

 

Tag med til håndboldlandskamp og besøg VIP fanzone

Kundearrangement

Oplev det rød-hvide fællesskab

Det bliver et brag af en håndboldfest, når det danske kvindelandshold møder Schweiz på hjemmebane i Randers 1. oktober. Vi har netop fået mulighed for at invitere alle vores kunder med til landskamp og VIP fanzone til en attraktiv pris. Det er både for børn og voksne.

Sparekassen Kronjylland slukker for lyset, men ikke for kundernes tryghed

Nyheder

Vi slukker for lyset, men ikke for kundernes tryghed

Fra 19. september slukker vi al unødvendigt lys i vores afdelinger for at sænke energiforbruget. Vores kontantautomater vil dog fortsat være oplyste, så vores kunder trygt kan benytte dem.

Bolig forberedelse

Åbningstider

Nye åbningstider fra 3. oktober 2022

Vi justerer vores åbningstid en smule. For dig betyder det, at din afdeling ikke længere har åbent til klokken 17.30 om torsdagen. Til gengæld har du større mulighed for at holde møde med din personlige rådgiver, når det passer dig.

Sparkron Flag

Nyheder

Renteændring - fjerner negative renter på erhverv

Sparekassen Kronjylland var blandt de første til at fjerne negative renter på indlån for private, og nu fjerner vi dem også på erhverv. Fra 1. oktober vil renten på erhvervsindlån være 0 procent.