Børn økonomi

Nyheder

Taler du økonomi med dit barn?

I denne uge har mange skoleelever i 7.-9.klasser økonomi på skoleskemaet.

Siden 2014 har Pengeugen været et årligt tilbagevendende tiltag arrangeret af Finans Danmark og Danmarks Matematiklærerforening. Ugen skal højne børn og unges finansielle forståelse ved at undervise dem i privatøkonomi. Ansatte fra banker og sparekasser plejer at deltage i fysisk undervisning om emnet rundt om i Danmark, men igen i år gør corona undervisningen digital.

Indsatsen i pengeuge skal gerne bidrage til, at de unge lærer om privatøkonomi – helt fra det første fritidsjob med administration af egne penge. Det er en rigtig god idé, at de unge på denne måde lærer om økonomi, finansielle begreber som ÅOP, sikkerhed på nettet og vigtigheden af selv at kunne lægge et budget, så de kan få et overblik over deres ind- og udgifter. Det er utrolig vigtige redskaber til at få en sund økonomi og til at styre uden om eksempelvis kviklån skyldnerregistret RKI, som ellers har haft tendens til at have en del unge registreret. En ny rapport fra Finans Danmark viser heldigvis, at der er sket et fald i andelen af unge, der ikke har kunnet betale deres regninger og er endt i RKI som dårlige betalere. Det har corona medvirket til, da de unge i 2020 har været begrænset i de aktiviteter, der typisk plejer at udfordre deres pengepung og være skyld i, at de stifter gæld – for eksempel shoppingture, byture og andre sociale aktiviteter med vennerne. Der er dog fortsat mange unge, der har en stor gæld. I alt 42.00 unge er registreret i RKI med en samlet gæld på 1,44 milliarder kroner.

Det er dermed fortsat vigtigt, at vi snakker med vores børn og unge om økonomi og forbrug – og ikke kun i skolen. Hvordan og hvor meget, man snakker økonomi med sit barn afhænger naturligvis blandt andet af alder, og om barnet har fritidsjob, mobilbank, netbank, betalingskort, Apple Pay eller MobilePay.

At penge også for børnenes vedkommende i stigende grad er blevet til digitale tal i mobil- og netbank – og ikke er en samling synlige mønter og krøllede sedler - gør måske forståelsen endnu vigtigere.

Vores opfordring er derfor, at børn allerede lærer at administrere deres egne penge, fra de begynder at få lommepenge og eventuelt har et fritidsjob. De har nemlig brug for både indsigt, værktøjer og erfaring til at lære at styre deres økonomi. Det kan for eksempel ske med en lommepengekonto, hvor børnene allerede fra 8-års alderen kan få en simpel og børnevenlig mobilbank-app, hvor de selv kan holde øje med de penge, der går ind og ud på deres konto og en tilknyttet opsparingskonto, hvor pengene måske bliver sparet op til en større ting. Kan de lære at have med digitale penge at gøre, fra de er unge, har de et godt udgangspunkt for en sund økonomi resten af livet.

Så snak endelig økonomi og digitale penge med de unge. Både i pengeugen og i alle de andre uger.

Aktuelt lige nu

Nyheder

Danmarks mest tilfredse privatkunder - for tredje år i træk

- Tilfredse kunder er vores vigtigste strategiske mål. Derfor er vi utroligt glade for, at netop vores kunder er de mest tilfredse – ikke mindst, når det nu har været tilfældet tre år i træk, slår vores adm. direktør Klaus Skjødt fast.

Nyheder

Sjove oplevelser med rabat i efterårsferien

Som kunde hos os kan du få rabat på en række forlystelses- og dyreparker over hele landet. Der er også rig lejlighed til at opleve lidt gys og gru i en af de mange parker, der har pyntet op til Halloween. Du kan købe billetter med rabat til hele familien.

Nyheder

Nyt investeringsmagasin

Vi stiller blandt andet skarpt på, hvorvidt den nuværende høje inflation – specielt i USA – bider sig fast eller falder tilbage. Og hvordan det indvirker på renter og aktier. Vi tager også et kig på valutakurserne, boligrenten, og hvordan du kan gøre en forskel for klimaet gennem dine investeringer.

Nyheder

Garantkapital: Nu kan du indskyde op til 100.000 kroner

Mange af vores kunder har ønsket at indskyde mere garantkapital, end det hidtil har været muligt. Derfor ændrer vi nu grænsen.