Ratepension

Pensionsopsparing

Ratepension

Med en ratepension sikrer du dig en fast indkomst i 10 til 30 år, når du går på pension.

Den er dermed et godt supplement til aldersopsparing og livsvarig livrente.

Pension udbetalt i rater

  • En ratepension får du udbetalt i rater - for eksempel hver måned. Udbetalingen sker i mindst 10 år og højst 30 år.
  • Du kan indbetale, som du vil - bare du aftaler det med os, og beløbet er inden for loftet på 59.200 kroner (2022).
  • Indbetalingerne er fradragsberettigede.
  • Du skal betale skat, når du går på pension og får pengene udbetalt.
  • Personforsikringer kan tilkobles din ratepension, så du og din familie er økonomisk sikret, hvis du mister din erhvervsevne eller dør.

Vilkår

  • Du kan oprette ratepension både som privat og via arbejdsgiver.
  • Udbetaling af førtidspension, folkepension og efterløn mv. kan blive modregnet, når du får udbetalt en ratepension.
  • Hvis du hæver ratepensionen før din pensionsalder, skal du betale 60 procent i afgift.
  • Beløbsgrænsen på 59.200 kroner er inklusive alle ratepensioner og ophørende livrenter, du betaler til.

Hvornår kan jeg senest oprette pensionen?
20 år efter din pensionsudbetalingsalder

Hvordan foregår udbetalingen?
Løbende udbetaling i 10-30 år fra pensionsudbetalingsalder

Kan der tilknyttes forsikringer?
Ja

Er der mulighed for begunstigelse?
Ja

Er der modregning i offentlige ydelser?
Ja

Er der fradrag ved indbetaling?
Ja

Skal jeg betale skat ved udbetaling?
Ja

Få ro i maven med et økonomisk overblik

Rådgivning

Kan du få pengene til at slå til?

Hvis energikrisen og de stigende priser udfordrer din økonomi for meget, så tag fat i din rådgiver. Så kan I sammen kigge på, hvad der skal til for, at du og din familie har råd til hverdagen, mens vinteren raser. Måske er den rette løsning for dig at sætte dit lån i Sparekassen på pause eller få et tjek af økonomien.

Sparekassen Kronjylland slukker for lyset, men ikke for kundernes tryghed

Nyheder

Vi slukker for lyset, men ikke for kundernes tryghed

Fra 19. september slukker vi al unødvendigt lys i vores afdelinger for at sænke energiforbruget. Vores kontantautomater vil dog fortsat være oplyste, så vores kunder trygt kan benytte dem.

Bolig forberedelse

Åbningstider

Nye åbningstider fra 3. oktober 2022

Vi justerer vores åbningstid en smule. For dig betyder det, at din afdeling ikke længere har åbent til klokken 17.30 om torsdagen. Til gengæld har du større mulighed for at holde møde med din personlige rådgiver, når det passer dig.

Sparkron Flag

Nyheder

Renteændring - fjerner negative renter på erhverv

Sparekassen Kronjylland var blandt de første til at fjerne negative renter på indlån for private, og nu fjerner vi dem også på erhverv. Fra 1. oktober vil renten på erhvervsindlån være 0 procent.