Cykelferie

Budgetvenlig sommerferie

Hold sommerferie uden at din økonomi får solstik

Sommeren er over os, og for mange betyder det ferie, solbadning og oplevelser med familie og venner. Sommerferien kan imidlertid let blive en bekostelig affære.

Næsten 40.000 kroner dyrere for en familie at leve

Ikke siden starten af 1980’erne har danskerne oplevet så høje varepriser, som vi gør nu. For en gennemsnitlig dansk husstand med to voksne og to børn kræver prisstigningerne på brændstof, madvarer, energiforbrug m.v., at der næsten skal 40.000 kroner mere op af lommen i 2022, hvis forbruget fra 2020 skal opretholdes. Da lønningerne endnu ikke er fulgt med priserne op, skal der for mange familier spares et sted. Måske også på ferien?

Vi har samlet en række tips til, hvordan du holder en god, oplevelsesrig og budgetvenlig sommerferie.

1. Rejs billigt og klimavenligt med tog i Tyskland

En hjælpepakke fra den tyske regering gør, at man hen over sommeren kan rejse ubegrænset i Tyskland med regionaltog, busser og sporvogne for blot 9 euro i måneden. På den måde kan du tage på opdagelse i spændende byer som Berlin, Hamborg, München, Nürnberg og Trier eller opleve landets storslåede bjerge, floder og skove. Samtidig er togrejsen et økonomisk og klimavenligt alternativ til bil- eller flyferien, så mon ikke, at der bliver råd til en ekstra ”Bier vom Fass” eller Bratwurst på rejsen. Du kan læse mere om 9-euro billetten her.

2. Tag på cykelferie

En anden ferieform der skåner pengepungen, er cykelferie - en ferietype der samtidig er garant for god motion. Du kan altså med ren samvittighed suse derudad og samtidig sætte tænderne i en ekstra is, nu når du både sparer penge og brænder kalorier af. Cykelferie giver derudover mulighed for at opleve andre sider af landet – eksempelvis kan man tage cyklen med på færgen og besøge nogle af de mange små danske øer. Skal overnatningen være helt budgetvenlig, kan du sove i en gratis shelter. Disse kan ofte bookes på forhånd, mens turen planlægges. Se mere her.

3. Byt bolig

Hvorfor ikke udnytte, at du har venner eller familie, der bor på en helt anden egn end dig selv. Ved at bytte bolig med en i din omgangskreds får du muligheden for at opleve en anden del af Danmark, end du er vant til på budgetvenlig vis. Det kræver blot, at I aftaler et tidspunkt, og så kan I samtidig med fordel tippe hinanden om spændende oplevelser i jeres lokalområder. Husk også, at du som kunde i Sparekassen kan få rabat på billetten til en række oplevelser og forlystelsesparker.

4. Tag på vandretur

Er du frisk på at snøre vandrestøvlerne, venter der et væld af oplevelser forude! Danmark er fyldt med gode og smukke vandreruter, der byder på særpræget natur uden at pengepungen får vabler. Vælger du at vandre i en af landets fem nationalparker, kan du via apps finde de bedste vandreruter, og se hvor der findes shelters, bålpladser og vandposter. Du kan finde lidt inspiration på naturstyrelsen.dk og udinaturen.dk.

5. Vær frivillig

Vil du have en helt særlig ferieoplevelse, hvor du støtter fællesskabet blandt andre mennesker, så arrangerer hjælpeorganisationer som bl.a. Red Barnet sommerferielejre for børn, unge og familier i udsatte positioner. Lejrene har hvert år brug for engagerede frivillige, der kan være med til at skabe gode ferieminder. Naturen danner her rammen om oplevelserne; f.eks. med skovture, fiskeri, bålmad eller dragebygning. Her kan du se en oversigt over hvor i landet Red Barnet mangler frivillige i år. 

 

 

Sparkron Flag

Nyheder

Vi fjerner negative renter for privatkunder

Fra 15. august skal privatkunder ikke betale negative renter for indlån i Sparekassen Kronjylland.

Kundedag i Djurs Sommerland

Kundedag

Ses vi til kundedag i Djurs Sommerland?

Nu er det snart tid til en tur i ruuuuuuutsjebanen, og vi glæder os til at møde dig og din familie! Søndag 25. september inviterer Sparekassen Kronjylland til kundedag i Djurs Sommerland til rabatpris. Sparekassens kunder har parken helt for sig selv.

Henry kunde i Sparekassen Kronjylland i 90 år

Nyheder

Har været kunde i Sparekassen i 90 år

Siden sin 7-års fødselsdag har Henry været kunde i Sparekassen - endda i samme afdeling. "Her har jeg altid følt mig hjemme", forklarer han.

Donationer

Ny kajak giver oplevelser til både teenagere og pensionister

Skanderborg Kano- og Kajakklub har fået en ny kajak af Sparekassens gavefond. Det er en alsidig turbåd, der kommer til at give mange oplevelser på vandet for klubbens cirka 230 medlemmer, som tæller alt fra teenagere til pensionister.